Karriere
KARRIERE
Vil du være en del af MB Solutions?
IT-Supporter til MB Solutions i København
Er du vores nye IT-supporter, der brænder for levere den bedste service – både 1st level og 2nd level?
Så er det dig vi leder efter.
Vi har tårnhøje ambitioner og er i gang med en transformation, hvor netop din stilling spiller en afgørende rolle. Lige nu har vi gang i en strategisk rejse mod at forenkle og forbedre vores digitale services til brugerne, hvorfor hele brugeroplevelsen i høj grad centrerer sig om din support-rolle.
Vi oplever stor vækst både hos eksisterende og nye kunder, herunder også på Sjælland. Vi har netop overtaget On-Site supporten hos en af vore kunder, så du vil sammen med en kollega arbejde med udgangspunkt på deres adresse centralt i København. Vi tager nu første skridt i etableringen af en afdeling i København.
Jobbet
Dine primære arbejdsopgaver i vores Servicedesk:
Dit job bliver i tæt samarbejde med Servicedesk og specialister i Vejle at supportere kundens 130 IT- brugere, men du kan også få opgaver hos andre af vore kunder.
Du vil komme til at arbejde med de nyeste teknologier i Azure og Microsofts Modern Workplace, og du vil have gode muligheder for at udvikle dine tekniske og menneskelige kompetencer.
Du skal i tæt samarbejde med vores Seniorkonsulent i København, samt resten af organisationen løse en række opgaver indenfor bruger og applikationssupport samt diverse opgaver i forbindelse med end-user udstyr.
Om dig
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (IT-Supporter/Datatekniker el.lign.)
- Du har minimum et par års praktisk erfaring, gerne fra en lidt større organisation
- Du har en god teknisk forståelse og kendskab til Microsoft Cloud løsninger som MS 365
- Som person er du udadvendt, god til at kommunikere og ikke mindst serviceminded og ansvarsbevidst
Vi tilbyder
- Spændende job med 2 ”arbejdsgivere”; MB Solutions og kundens organisation.
- Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier, og med stor frihed og ansvar for at udvikle jobbet
- Vi tilbyder naturligvis en konkurrencedygtig løn og arbejdsforhold
- Du får en løbende uddannelse og personlig udvikling i en organisation i vækst
- Et godt sammenhold
- Muligheder for opkvalificering og certificeringer
- En arbejdsplads med en uformel tone og frihed under ansvar
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv som IT-Supporter hos MB Solutions, så send os din ansøgning samt CV senest den 15. marts til info@mb-solutions.dk.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Brian Zwisler på telefon 51965718.
Forventet ansættelse 1. maj 2021
Du vil referere til vores Seniorkonsulent i København, og indgå i MB Solutions’ konsulentteam.
Vi glæder os til at høre fra dig.
om mb solutions
MB Solutions er et dansk IT-konsulenthus med 25 medarbejdere som er inde i en rivende udvikling. Vores kernekompetence er at levere løsninger i Azure hvor vi har fokus på drift og sikkerhed, og ikke mindst IT-support for brugerne.
MB Solutions er en del af MB Gruppen som tæller en række forskellige it-virksomheder, med samlet set over 150 medarbejdere i Danmark, Ukraine og Vietnam.