Microsoft Cloud | Få din it-drift forbedret [i Azure] | MB Solutions A/S
Privatlivspolitik Brug for Support/Servicedesk?servicedesk@mb-solutions.dk
Brug for TeamViewer? Klik her

Microsoft cloud

Vil du gerne blive klogere på hvad Microsoft Cloud er?

Så kan du blive klogere på det her.

Denne side gennemgår begrebet Microsoft Cloud, og de muligheder der er med det.

God fornøjelse – nedenfor kan du se de enkelte elementer der gennemgås.

1. Hvad er Microsoft Cloud?

Microsoft cloud er et begreb som favner en hel række forskellige cloudløsninger. I langt de fleste tilfælde er Microsoft cloud dog ensbetydende med Microsoft Azure, som er Microsofts cloudplatform, og kernen i hele infrastrukturen.

Azure blev udrullet for første gang i 2010, og er i dag én af verdens største datacentre med millioner af servere fordelt ud over hele verden. Sikkerheden er i top, og mulighederne er endeløse.

Azure Fordele

Der er rigtig mange fordele ved at placere hele eller dele af sin IT i Azure.

Én af de største fordele er at du kan skalére kapaciteten op eller ned efter behov – og på den måde får du en løsning som passer til dit behov.

En anden fordel er at du betaler efter forbrug, så du vil kunne skrue ned for kapacitet i perioder hvor du ikke benytter dig af servicen. Dette kunne være en terminalserver, hvor du slukker for servicen i nattetimerne, og dermed sparer mange penge i forhold til tidligere forbrug.

Services er ligeledes en kæmpemæssig fordel ved Azure. Med services kan du undgå at investere i dyre licenser, og istedet leje en version som er mere simpel, og som alligevel dækker dit behov. Et eksempel på dette kan være SQL licenser, som er relativt dyre. Disse kan undgås hvis du vælger en SQL as a Service, som indeholde stort set samme funktionaliteter, men til en meget lavere pris. På den måde vil du kunne spare mange penge ved at udskifte din nuværende licenser til cloud-services.

Start i dag

Det er forholdsvis simpelt at komme i gang med Azure, men meget afhænger af dine ønsker og nuværende it-infrastruktur.

Et godt beslutningsgrundlag er et godt sted at starte, og vi kan hjælpe dig med at kortlægge din nuværende platform, således vi får kortlagt hvordan du bedst kan få flyttet dit data til Azure.

Beslutningsgrundlaget leveres i form at en rapport hvor du kan se en ROI på en eventuel flytning til Azure, samt tids- og migreringsplaner.

2. Bestem selv graden af administration

Der findes flere muligheder hvad angår outsourcing til cloud. Der er løsninger til dem som vil overdrage al drift og ansvar til 3. part. Og så findes der løsninger hvor man overdrager så lidt som muligt til 3. part. Og endelig findes der en mellemting som favner begge.

3. IaaS (Infrastructure as a Service)

Flyt til en stor platform​

Du kan vælge at få stillet en infrastruktur til rådighed, og så selv varetage installering og administration af dine programmer og styresystemer. Du slipper for at indkøbe og administrere fysiske servere, storage og netværk, og istedet for lejer du blot den kapacitet eller komponent du har behov for.

4. PaaS (Platform as a Service)

Byg med den​

En PaaS løsning sikrer dig fleksibilitet til at køre dine egne applikationer og have tilgang til data. Til gengæld slipper du for at varetage den bagvedliggende infrastruktur som eks. netværk, storage, servere, styresystemer, middelware & databaser, samt drift.

5. SaaS (Software as a Service)

Brug applikationerne​

Med en SaaS tilgang lader du Azure om at drive alt vedr. programmerne. Det kunne eksempelvis være SQL as a service, hvor du ikke skal håndtere drift eller licenser. Du skal blot logge på når du har behov for det.
MB Solutions A/S - Microsoft Cloud

6. Sikkerheden

Microsoft Azure er den mest anerkendte cloud provider blandt Fortune 500 virksomheder. Microsoft har mere end 3000 specialister til at sørge for overvågning og test af Azure platformen, og de er konstant på vagt overfor trusler og opdaterer platformen til disse.
Microsofts sikkerhedsbudget er enormt, og i 2017 gik der forlydende om at det var så højt som 7 milliarder dollars om året. Nogle af de mange penge bruges på at have et team ansat til udelukkende at lave “real life” trusler, hvor de går ind og forsøger at hacke platformen på alle tænkelige måder. Dette gøres for at spotte hvor Azure kan være sårbar, hvilket i sidste ende gør at der kan blive rettet op på det, før det er for sent.

7. Skalérbar

Med Azure kan du selv bestemme hvor stor din løsning skal være. Din løsning vil være fuldt ud skalérbar efter dit behov, og afregnigen vil være derefter.
Det er således at Azure afregnes efter forbrug, og hvis du er ude efter at optimere dit forbrug, har du mulighed for at spare mange penge.
Eksempelvis kan du optimere din løsning hvor du skruer ned for din service på tidspunkter på dagen hvor du ikke har et stort behov. Det kunne være om natten eksempelvis.
Ligeledes kan du med Services gøre din it endnu mere fleksibel da du kan leje mere end 600 forskellige services istedet for at købe licenser og hardware til formålet. Det kunne eksempelvis være en SQL as a Service, hvor du blot lejer en simpel version af SQL, istedet for at investere i en omkostningstung on-prem-udgave. Et andet eksempel er Terminalserver as a service hvor du kan leje alt hvad du har brug for, og slukke når du ikke længere skal bruge den.

8. Beslutningsgrundlaget

En vigtig forudsætning for at kunne vurdere om cloud er en god investering, er at kende ROI’en. For det vil kræve en indsats at flytte sin nuværende platform til Azure. Derfor har man brug for det rette beslutningsgrundlag, og det kan vi hjælpe med.
Vi leverer en faktabaseret rapport (en såkaldt Assessment) som tager udgangspunkt i Jeres nuværende setup, og kigger på hvordan det ville kunne se ud i Azure. Denne mapping vil være udgangspunktet for en fremtidig migrering (flytning).

9. Migrering til Cloud

Med udgangspunkt i Assessment-rapporten migrerer vi din virksomhed til en fast pris, hvor vi igennem forudgående analyser vil være i stand til at foretage flytningen.

10. Få driften optimeret og automatiseret

Efter migreringen har vi et driftskoncept som kan optimere driften og efterfølgende lade automatiske processer overtage nogle af Jeres rutineopgaver. Alt sammen for at frigøre ressourcer i virksomheden.