OMT case - MB Solutions A/S
Privatlivspolitik Brug for Support/Servicedesk?servicedesk@mb-solutions.dk
TeamViewer > Download

OMT case

OMT Case

Udfordringen 

OMT havde egen on-premise serverløsning – såvel på hovedkontoret i Odense som hos udenlandske afdelinger. Deres opgaver vedrørende skibsdesign er ofte grafiktunge 3D præsentationer og beregninger, og da medarbejderne ikke kunne arbejde med samme designelementer på samme tid, var de derfor nødsaget til at have et SQL-cluster på hver lokation og en fuld replikering af data afdelingerne imellem.

Serverløsningen var af ældre dato og OMT havde ligeledes en række udfordringer med deres eksisterende løsning på brugersupport og Helpdesk, hvor de gerne ville finde en løsning som kunne matche deres situation, samt sikre at opgaver blev løst, således der ikke opstod tilbageløb til OMTs IT-afdeling.

 

Løsningen

Skibsdesign-applikationen (SmartMarine) og SQL-database blev flyttet til Azure og et WVD-miljø (Windows Virtual Desktop) blev etableret. Hastigheden/brugeroplevelsen blev forbedret, men vigtigst kan flere medarbejdere nu samtidigt arbejde i samme designobjekt.

MB Solutions fik til opgave at komme med oplæg på en løsning der dækkede OMTs behov for sikkerhed og agilitet.

Udgangspunktet for oplægget var at komme væk fra de fysiske servere, og de begrænsninger der følger med. Det endelige oplæg blev en WVD-platform (Windows Virtual Desktop) til afvikling af SmartMarine-applikationen, og de bagvedliggende SQL-servere.

OMTs behov for Helpdesk blev gennemgået, og samtidig blev behovet for åbningstiderne fastlagt.

 

Gevinster ved løsningen

”MB Solutions har været godt forberedte i overgangsfasen, og projektet er gået gnidningsfrit. Flere af vores medarbejdere har slet ikke bemærket at vi har skiftet IT-leverandør, hvilket hænger tydeligt sammen med en grundig forberedelse.

Serverkapaciteten kan skaleres op og ned efter behov, og vi har oplevet en performance-forbedring. Desuden kan vores medarbejdere arbejde i samme objekter på samme tid.

En anden stor succes er, at vi har fået sat en helt ny standard for vores IT-sikkerhed, hvilket er af stor betydning for os.”

 

MB Solutions’ løsning sparer os for mange omkostninger, og har betydet et løft i vores forretning og den måde vi anskuer IT på.

Hele vejen igennem forløbet har MB Solutions ageret professionelle, og vi har gennemført migreringen indenfor budget og tidsplan.

Mine bedste anbefalinger til MB Solutions.

Claus Røddik

IT Manager hos Valcon