Ransomware | MB Solutions - rådgivning om it-sikkerhed siden 1994
Brug for TeamViewer? Klik her

Ransomware

definition

Ransomware er en malware (skadeligt software) der går ind og låser (krypterer) data eller din computer, og kræver betaling af løsepenge for, at kunne låses op igen.

Når man har betalt løsepengesummen i Bitcoin (virtuel valuta som er svær at spore), modtager man en krypteringsnøgle, således man kan låse sine data op igen.

Behovet for beskyttelse er stort

Man kan blive inficeret med ransomware på mange forskellige måder. 

En af de mest almindelige metoder er igennem vedhæftede filer i e-mails, men man kan også blive inficeret på hjemmesider via links, via bannerreklamer, apps og meget andet.

De kriminelle bag ransomware-softwaren har bygget det hele op omkring manglende backup af data.

Fordi virksomheder og privatpersoner ofte har utilstrækkelig backup, så er ransomware en særdeles lukrativ forretning for de kriminelle.

Afhængig af data er virksomheder villige til at betale gigantiske summer for, at få deres data tilbage.

Læs om vores øvrige sikkerhedsløsninger her

Hvad kan man gøre hvis man er ramt?

Som tidligere nævnt så kræver ransomware betaling for, at give dig dine filer tilbage.

Men får man dem nu også tilbage?

Kan man være sikker på det?

Nej, det kan man ikke.

Derfor anbefaler vi, at man ikke betaler løsepengene, men istedet kontakter politiet og melder forbrydelsen til dem.

Dernæst kan man forsøge sig med noget dekrypteringssoftware som man kan finde på Internettet. Ulempen ved dette kan være, at dekrypteringssoftwaren er outdated, for de kriminelle opdaterer deres ransomware løbende, netop for at være et skridt foran.

Som vores råd også antyder, så er det ikke sikkert, at man kan få sine filer tilbage hvis man er blevet ramt. Man kan vælge at betale løsepengene, men der er aldrig garanti for, at man rent faktisk får sine filer tilbage.

Faktum er, at det bedste middel imod ransomware er forebyggelse i form af backup, og opdateret beskyttelse.

gode råd til bedre beskyttelse

  1. Backup, backup og atter backup. Backup er vigtigt i kampen mod ransomware. Uden behovet for at købe filerne tilbage, har de kriminelle intet eksistensgrundlag i den sammenhæng. Læs Microsofts artikel om netop backup som det eneste våben imod Ransomware her
  2. Hold Jeres antivirus software opdateret – hele tiden.
  3. Åben ikke spam e-mails, eller e-mails fra ukendte afsendere.