sikkerhedsraad-hjemmearbejde - MB Solutions A/S
Privatlivspolitik Brug for Support/Servicedesk?servicedesk@mb-solutions.dk
Brug for TeamViewer? Klik her

sikkerhedsraad-hjemmearbejde

Sikkerhedsråd til hjemmearbejdspladsen

data1

Gode sikkerhedsråd til dig der arbejder hjemmefra

Uanset om det er COVID-19 krisen, der er årsag til at du arbejder hjemmefra, gælder de samme forholdsregler omkring it-sikkerhed i forbindelse med hjemmearbejde og anvendelse af hjemmearbejdspladser. Det yderligere element, som den aktuelle COVID-19 situation bringer i spil er, at langt flere og dermed også medarbejdere, der ikke tidligere har arbejdet hjemmefra, nu arbejder hjemmefra. Der er to væsentlige faktorer der medvirker til, at dette kan ske på god og sikker vis. Den ene er teknik og den anden er dig, som arbejder hjemmefra.

Teknik

Det er virksomhedens ansvar, at den tekniske løsning, dvs. det udstyr, der anvendes til hjemmearbejde og hvordan det udstyr kommunikerer med omverdenen, tilfredsstiller virksomhedens krav til it-sikkerhed. Som supplement hertil vil virksomheden ofte have fastlagt nogle retningslinjer for anvendelse af den tekniske løsning, bl.a. med henblik på sikker anvendelse. Er der enten usikkerhed eller behov for assistance i forbindelse med den tekniske løsning til distancearbejde, står vi i MB Solutions klar til at hjælpe.

Dig, som arbejder hjemmefra

Uanset hvor god og sikker den tekniske løsning er, så er den samlede sikkerhed også afhængig af dig, som arbejder hjemmefra.
Til dig har vi udvalgt en række generelle råd, som i alle situationer kan bidrage til at højne sikkerheden, ved både hjemmearbejde og andet distancearbejde fra en placering udenfor virksomheden.

1. Benyt kun det udstyr og de kommunikationskanaler din virksomhed stiller til rådighed eller har godkendt til distancearbejde. Andet udstyr der f.eks. ikke holdes løbende opdateret, vil ofte udgøre en sikkerhedsrisiko.

2. Husk at virksomhedens sikkerhedspolitikker også gælder når du arbejder hjemmefra, og vær opmærksom på eventuelt særlige retningslinjer i forbindelse med hjemme- eller distancearbejde, f.eks. regler for brug af private mailkonti og filudvekslingstjenester o.l.

3. Sørg for at udstyr som f.eks. arbejdscomputer, mobiltelefon og andet kommunikationsudstyr bestemt for arbejdsbrug, ikke anvendes til andre formål, eller af andre en dig selv.

4. Vær altid, men særligt i denne tid, opmærksom på forsøg på, f.eks. via mails eller SMS at bryde virksomhedens it-sikkerhed eller på anden vis svindle dig eller virksomheden.

5. Det kan f.eks. ske ved at lokke til aktivering af links i uautoriserede mails eller beskeder, eller ved at du via en tilsyneladende troværdig mail eller besked bliver bedt om at udføre en pengeoverførsel eller anden transaktion med økonomisk konsekvens for virksomheden. Ved mistanke, kontakt altid relevante personer, for at kontrollere rigtigheden.

6. Beskyt den fysiske adgang til din arbejdscomputer og eventuelt arbejdsrelateret materiale der indeholder personoplysninger eller på anden vis er fortroligt.

7. Lås eller endnu bedre sluk din arbejdscomputer, når den benyttes.
Tilsvarende og flere gode råd om it-sikkerhed i forbindelse med hjemmearbejde, kan bl.a. findes på Center for Cybersikkerheds hjemmeside. Vi anbefaler at gennemgå disse råd, og kontakt os gerne hvis du mener der er behov for at vurdere eller højne sikkerheden hvad angår jeres hjemme- eller distancearbejdspladser.

Klik på linket nedenfor, og udfyld kontaktformularen, eller ring på 76498300, og snak med en af vores konsulenter.

Vi hjælper dig gerne helt uforpligtende med at besvare dine spørgsmål, og hjælpe dig videre.

6 måneders gratis Microsoft Teams licens

…ja du læste rigtigt – gratis Teams i 6 måneder

Som i helt gratis.

Alt du skal gøre er at skrive ind til os, eller ringe til os. Så sætter vi en gratis licens op til dig, og der er ikke noget med småt.

Efter periodens udløb er du ikke bundet af noget – lyder det ikke godt? Slå til i dag – klik på knappen nedenfor, og lad os kontakte dig.

Gratis e-bog om overvejelserne bag en succesfuld Cloud Journey