KARRIERE I VORES KONSULENTAFDELING

Vi søger cloud-konsulenter til både vores hovedkontor i Vejle og vores afdeling i København

Har du en solid IT-baggrund og erfaring med Microsofts Cloud-løsninger? Og kan du tænke dig at bygge videre på dine kompetencer hos et firma, der er på forkant med teknologien, og som oplever stor tilgang af nye kunder? 

Så er det måske dig, vi leder efter!

Jobbet

Arbejdsplads:

  • MB Solutions | AI Innovation House, Innovationsallé 3, 7100 Vejle 
  • MB Solutions | Bredgade, 1260 København K

Tiltrædelse:  Hurtigst muligt

Timer: 37 timer om ugen

Dit job bliver, i tæt samarbejde med dygtige kollegaer, at sørge for, at MB Solutions’ kunder har en effektiv og sikker IT-infrastruktur.

Du får rollen som rådgiver med forståelse for kundens forretning og behov. Du sikrer, at kundernes infrastruktur løbende udvikles, og at de får tilbudt relevante optimeringer.

Du vil komme til at arbejde med de nyeste teknologier, såsom Microsoft 365 applikationer, service og sikkerheds komponenter, Microsoft Azure IaaS-PaaS og SaaS services, samt netværk og sikkerhedsprodukter. Derudover vil du have gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Din faglige og personlige profil

Vi søger en serviceminded og ansvarsbevidst konsulent med stærke kompetencer i cloud og god forretningsforståelse. Men vigtigst af alt, er dit drive og motivation til at udvikle dig.

Herudover har du:

  • En relevant uddannelse som datatekniker, IT-ingeniør eller lignende.
  • Minimum et par års praktisk erfaring, gerne fra en lidt større organisation.
  • En god teknisk forståelse og gerne et godt kendskab til Azure, samt solid erfaring med Microsoft Windows platformen og de tilhørende services.
  • Kendskab til Linux er en fordel.
  • Lyst til at indgå i et stærkt fællesskab

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sikkerhed, herunder f.eks. Managed Security Services, MS Secure Score og Pentest.

Karriere hos MB Solutions

En spændende hverdag fyldt med sparring fra dine kolleger og leder

MB Solutions tilbyder en arbejdsplads med et stærkt sammenhold, uformel tone og frihed under ansvar. Virksomheden tæller over 40 medarbejdere, og vi sætter en ære i kort vej fra tanke til handling, og en agil hverdag til gavn for både kollegaer og kunder.

Vi holder til i moderne kontorfaciliteter i AI Innovations House i Vejle og Bredgade i København.

Du får en udfordrende og afvekslende hverdag med mange muligheder for opkvalificeringer – herunder certificeringer. Du kommer til at arbejde med den nyeste teknologi og en række forskellige løsninger og kunder. Med et job hos MB Solutions har du mulighed for at arbejde inden for det område, du brænder for, og vi kan støtte dig i din udvikling.

Vi tilbyder

  • Stor indflydelse på dit job.
  • Mulighed for at udvikle dine tekniske og personlige kompetencer, herunder mulighed for nye certificeringer.
  • Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsforhold i moderne omgivelser.
  • En organisation i vækst med lav medarbejderomsætning.
  • Et fælles fokus på at levere kvalitet og et godt arbejdsmiljø.

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores konsulentchef, Thomas Christensen på tc@mb-solutions.dk eller på 76 49 83 30.

Hvis dette job lyder som noget for dig, så send et CV og en ansøgning til os: tc@mb-solutions.dk. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfristen er: 31/1/2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Med venlig hilsen,

MB Solutions Teamet

OM OS

MB Solutions